Bryggergaardens køkken
Bryggergaardens køkken er indrettet med et udvalg af køkkenredskaber, der hørte hjemme i et køkken både i det 19. og 20. årh.
Det ældste stykke inventar er dejtruget fra 1790’erne, der kunne rumme dej til 25 rugbrød.
Brændekomfuret er fra ca. 1920 med en lille ovn, vandgryde og 3 kogesteder.
I køkkenet er ophængt et udvalg af redskaber og emaljeret køkkentøj, der var moderne i første halvdel af 1900-årene. Ved komfuret det traditionelle broderede pyntehåndklæde med en formanende sentens: Mors hjælpere.