Nørresundby lokalhistoriske Arkiv
Sundby Samlingerne er meget mere end et bymuseum med interiør fra forrige århundrede og spændende effekter og historier.
Sundby Samlingerne er også Nørresundbys eneste lokalhistoriske arkiv.
Arkivet rummer arkivalier fra de tidligere Nørresundby og Sundby/Hvorup kommuner og en meget stor billedsamling, som er ved at blive registreret. På nuværende tidspunkt er ca. 4000 billeder lagt ind på Arkiv.dk.
Har man spørgsmål eller er i gang med slægtsforskning, kan vi kontaktes i Bryggergaardens åbningstid, på mail info@sundbysamlingerne.dk eller på tlf. 2856 8597.
Sundby Samlingernes Arkiv har oprettet studiepladser i en af stuerne i Bryggergaarden, hvor der er mulighed for at slægtsforske og få adgang til at registrere arkivalier.
Sundby Samlingerne modtager som altid arkivalier både fra private og erhvervs- og foreningslivet fra de ovennævnte kommuner.
Sundby Samlingerne er en selvejende institution, som foruden Bryggergaarden består af husene i Urtehaven og det lokalhistoriske arkiv. Alt drives af frivillige inkl. medlemmer, det gælder administration, kustodevagter, planlægning, udstillinger, registrering, vedligeholdelse mm
Har man lyst til at blive frivillig og dermed hjælpe med at bevare Sundby Samlingerne, kan man kontakte bestyrelsesformanden, Aase Daarbak på tlf. 2856 8597 eller ved henvendelse i Bryggergaarden i åbningstiden.