Sidste nyt

 

Udstillingen om fodboldlegenden Henning Jensen  
blev opsat af: Henning Berthelsen, Tove Vestmark, Peer Kirstein Nielsen, Ole S. Nielsen, Jens Erik Rusholt, Lars Høst og Anny Svendsen.Den 17. juli 2023 mødtes denne flok frivillige mænd og kvinder i Bryggergården for kl. . . . opsætte en udstilling i to små rum i Bryggergården, samt på en planche til tekst og billeder. Peer og Tove havde lavet et væddemål om, hvorvidt denne udstilling ville være den bedst besøgte i Bryggergårdens historie. Der er en fastelavnsbolle på højkant!

Se under Aktiviteter, hvor hele artiklen om en frivilligs oplevelser i forbindelse med opstilling af udstillingen forefindes.
Artiklen er skrevet af Anny Svendsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pedra Nielsens Kabinet

Pedra Nielsens Kabinet

Møblementet i Pedra Nielsens kabinet er typiske klunkemøbler indkøbt ved forældrene, tømmerhandler Lauritz Nielsens bryllup med Mathilde Andreasen i 1880. Familiens hjem var i hjørnelejligheden i Schousgaard på hjørnet af Brogade og Søndergade. Ejendommen blev nedrevet i 1930 i forbindelse med bygningen af Limfjordsbroen. Der var 3 børn i familien: 2 døtre Inger f.1882, Pedra f. 1885 og sønnen Max f. 1887.

Døtrene fik en god uddannelse. Inger tog præliminæreksamen på Aalborg højere Pigeskole og uddannede sig videre i København i svensk sygegymnastik og massage med studieophold i Paris og en kortere ansættelse på et sanatorium i Tyskland.

Pedra tog handelseksamen på Cand. mag. Møllers Handels- og Sproginstitut i Aalborg og fulgte derefter et kursus på Vældegaard Husholdningsskole.

Efter faderens død i 1919 fik Pedra Nielsen ansættelse på kontoret i forsikringsselskabet "Fremtiden", hvor hun i 10 år var den eneste kvindelige ansatte. Pedra var ansat i firmaet i 30 år indtil pensioneringen i 1949.

Efter nedrivningen af Schousgaard i 1932 flyttede Pedra Nielsen til en nybygget ejendom i Østergade 37, hvor hun tilbragte de sidste 57 år af sine i alt 104 år.

Sundby Samlingerne arvede møblementet ved hendes død i 1989.